vegetarisk gryderet med quinoa

PA091417.jpg
 

Råvarer:
100-150 g. Quinoa 
1 stk stort almindeligt løg (2 små)
1 stk rødløg
2 fed hvidløg
2 stk gulerødder
1 dåse tomatpure
1 dåse hakket tomat
100 g Sorte bønner
1 dåse Majs
1 stk Peberfrugt
2 Tomater
2 spsk paprika
2 tsk spidskommen
1 tsk cayennepeber
1 dl Creme fraiche
Olivenolie
Salt/peber


🕑 Tid: ca. 35 min.
Mad til: ca. 2 pers.

Fremgangsmåde:

  • Skyl quinoaen grundigt, inden den koges i saltet vand i 12-15 minutter, hvorefter den drænes for vand. (Du kan også tilsætte den ukogte skyllede quinoa direkte i retten, samtidig med dåsetomat og vand, men tilsæt da mere vand og salt)

  • Halver løgene, skær dem i skiver, og steg dem af i en gryde, med hakket hvidløg. 

  • Skræl gulerødderne, skær dem i små tern, og tilsæt dem i gryden med løg.  

  • Tilsæt herefter tomatpure, og lad det stege med. Herefter tilsættes krydderierne, og også disse steger lidt med. (Du kan tilsætte en smule rødvin til retten, og lade det koge lidt ind).

  • 1 dåse tomat tilsættes gryden + samme mængde vand, og lad det koge sammen, under omrøring, 15-20 min. 

  • Peberfrugt og tomat skylles, og snittes i ønsket størrelse. Disse kommes først i retten umiddelbart inden servering. Det samme gør drænede majs og forkogte sorte bønner.

  • Den kogte quinoa tilsættes også retten til sidst, hvilket jævner retten en del og giver fylde. 

  • Smag retten til med salt og peber. Det kan også være at retten skal koge ind et par minutter mere, hvis den er lidt vandet. 


    Den serveres helst med en stor klat creme fraiche og olivenolie.

Kristina Bernat

Designing websites for customers

https://bernatcreative.com
Forrige
Forrige

Quinoa bøffer

Næste
Næste

QUINOAsalat (sydamerikansk inspireret)